Hvilken størrelse skal rollatoren være ?

Hvilken størrelse skal rollatoren have – eller hvordan finder man en rollator i med de rigtige mål ? Det er vigtige spørgsmål, især når du skal anskaffe din første rollator, så du ikke får en dårlig oplevelse.

Her får du et par praktiske anvisninger, med et par mål og dimensioner, som du skal være specielt opmærksom på.

1. Håndtagenes højde over jorden
2. Siddehøjden, hvis rollatoren er udstyret med sæde
3. Bredden af rollatoren

1. Håndtagenes højde.
Det første er håndtagenes højde – altså hvor højt håndtagene er placeret over jorden. Når du skal måle den rette højde, så skal du stå opret på gulvet med sko på og hænderne ned langs side. Så får du en ven eller et familiemedlem til at måle højden fra gulvet op til midt på dit håndled.
Dette mål angiver idealindstillingen for håndtagenes højde over jorden.
Hvis håndtagene sidder højere end denne indstilling, så risikerer du, at dine skuldre trækkes for højt op, hvilket giver anspændthed – omvendt, hvis håndtagene sidder for lavt, så kommer du til at gå i en foroverbøjet positur med overstrakte arme og for meget vægt på skuldre og hænder.

2. Siddehøjden.
Hvis du foretrækker en rollator med indbygget sæde, så er er siddehøjden vigtig. For at finde den højde, der passer bedst til dig, så skal du måle siddehøjden på en stol, som du nemt kan rejse dig fra. Hvis du har problemer med en stol, som er for høj eller lav, så tag det med i overvejelserne, når du vælger rollator.

I forhold til sædets højde, så kan det være relevant at overveje, om du primært skal bruge rollatoren indendørs eller udendørs. Hvis du primært kommer til at bruge den indendørs, så vil du måske også have behov for at anvende den som en form for støtte stående, altså når du f.eks. arbejder ved køkkenbordet, så kan det være rart at kunne ‘læne’ sig op af sædet, hvor du halvt står og halvt sidder, i så fald er det en fordel, hvis sædehøjden kan reguleres op.
Hvis du primært kommer til at bruge din rollator udendørs, ja så vil behovet formentlig være som et reelt aflastnings sæde – til at hvile dig undervejs, og her er det vigtigt, at siddehøjden er, som du kender den fra en god stol.

3. Rollatorens bredde.
Rollatorens bredde er også vigtig. Så nu skal du måle bredden af den smalleste åbning, som du ønsker at kunne passere med din rollator. Det er normalt en døråbning i en entre, som du skal være sikker på, at du kan komme igennem med din rollator.

Når du har disse mål på plads, så er du klar til at vælge den rollator, som passer lige præcis til dine behov. På vores webshop Senior24.dk kan du se de relevante måleangivelser for alle vores rollatorer, som du kan se i eksemplet herunder.

Eksempel på produktdata på Senior24.dk

Valg af rollator – Hvad skal du være opmærksom på ?

Trionic Veloped RollatorNår du skal vælge en rollator, så er der mange overvejelser, som du skal tage med i betragtning. Udover prisen og designet er der også andre ting, som skal med i overvejelserne.

Skal rollatoren have 3- eller 4 hjul ?
Rollatorer med 3 hjul er som hovedregel nemmere at komme omkring med indendørs, da de har en mindre venderadius. Rollatorer med 4 hjul er til gengæld mere stabile og er oftest udstyret med et sæde, hvor man kan sidde og hvile benene.

Skal rollatoren have et sæde ?
I så fald udelukker det muligheden for at vælge en rollator med 3 hjul. Hvor højt skal sædet være over jorden ? Nogle rollatorer har justérbar sædehøjde, på andre er sædet fastmonteret. Du skal også overveje, hvilket materiale sædet skal være fremstillet af, her er polstrede, bløde stofsæder naturligvis meget mere behagelige end en hårdt sæde af plastic, som også kan være koldt at sidde på, hvis du anvender din rollator udendørs om vinteren.

Bredden af rollatoren.
En vigtig overvejelse er, hvor bred rollatoren må være, det har især betydning, hvis du anvender rollatoren indendørs. Der findes all-round rollatorer, som egner sig til brug både uden- og indendørs, og der findes deciderede indendørs rollatorer, som er fremstillet i en størrelse, så de nemt kan komme omkring mellem møblerne i dagligstuen og ikke er for brede til at køre smidigt gennem døråbninger. Størrelsen af rollatoren er især vigtig, hvis du påtænker at anvende den på badeværelset eller toilettet, hvor pladsen ofte er trang.

Rollatorens vægt.
Vægten af rollatoren er vigtig – jo mindre den vejer, jo nemmere er den at køre med og hvis du f.eks. har brug for at løfte den ind i en bil, så er det en stor fordel, at den ikke vejer så meget.

Samtidig skal du dog være opmærksom på, at den ikke må være for spinkel i konstruktionen, for så bliver den ustabil at køre med.

Der findes i dag kraftige rollatorer, som er lavet i letvægtsmaterialer i et gennemtænkt design, så de ikke fylder så meget men alligevel kan tåle store belastninger.

Maksimal belastning.
Det er også vigtigt at checke rollatorens maksimal belastning, så du ikke kommer til at køre med en rollator, som er underdimensioneret i forhold til din vægt og du derved risikerer, at den kollapser.

Indendørs-, udendørs- eller all-round rollator ?
Der findes rollatorer, som er specielt fremstillet til indendørs brug, og så har vi den anden yderlighed, som er deciderede off-road rollatorer, som er designet til brug i naturen og ujævnt tærræn, og så findes der vellykkede mellemløsninger i form af all-round rollatorer, som er supergode både indendørs og udendørs.

Sørg for at orientere dig godt om mulighederne inden du træffer dit valg. På vores webshop Senior24.dk kan du altid fortryde dit køb, hvis det viser sig, at det bare ikke er den rigtige rollator for dig.

Med disse tips burde du være godt rustet til at foretage det rigtige valg af rollator – God fornøjelse.