Hvilken størrelse skal rollatoren have – eller hvordan finder man en rollator i med de rigtige mål ? Det er vigtige spørgsmål, især når du skal anskaffe din første rollator, så du ikke får en dårlig oplevelse.
Her får du et par praktiske anvisninger, med et par mål og dimensioner, som du skal være specielt opmærksom på.
1. Håndtagenes højde over jorden
2. Siddehøjden, hvis rollatoren er udstyret med sæde
3. Bredden af rollatoren
1. Håndtagenes højde.
Det første er håndtagenes højde – altså hvor højt håndtagene er placeret over jorden. Når du skal måle den rette højde, så skal du stå opret på gulvet med sko på og hænderne ned langs side. Så får du en ven eller et familiemedlem til at måle højden fra gulvet op til midt på dit håndled.
Dette mål angiver idealindstillingen for håndtagenes højde over jorden.
Hvis håndtagene sidder højere end denne indstilling, så risikerer du, at dine skuldre trækkes for højt op, hvilket giver anspændthed – omvendt, hvis håndtagene sidder for lavt, så kommer du til at gå i en foroverbøjet positur med overstrakte arme og for meget vægt på skuldre og hænder.
2. Siddehøjden.
Hvis du foretrækker en rollator med indbygget sæde, så er er siddehøjden vigtig. For at finde den højde, der passer bedst til dig, så skal du måle siddehøjden på en stol, som du nemt kan rejse dig fra. Hvis du har problemer med en stol, som er for høj eller lav, så tag det med i overvejelserne, når du vælger rollator.
I forhold til sædets højde, så kan det være relevant at overveje, om du primært skal bruge rollatoren indendørs eller udendørs. Hvis du primært kommer til at bruge den indendørs, så vil du måske også have behov for at anvende den som en form for støtte stående, altså når du f.eks. arbejder ved køkkenbordet, så kan det være rart at kunne ‘læne’ sig op af sædet, hvor du halvt står og halvt sidder, i så fald er det en fordel, hvis sædehøjden kan reguleres op.
Hvis du primært kommer til at bruge din rollator udendørs, ja så vil behovet formentlig være som et reelt aflastnings sæde – til at hvile dig undervejs, og her er det vigtigt, at siddehøjden er, som du kender den fra en god stol.
3. Rollatorens bredde.
Rollatorens bredde er også vigtig. Så nu skal du måle bredden af den smalleste åbning, som du ønsker at kunne passere med din rollator. Det er normalt en døråbning i en entre, som du skal være sikker på, at du kan komme igennem med din rollator.
Når du har disse mål på plads, så er du klar til at vælge den rollator, som passer lige præcis til dine behov. På vores webshop Senior24.dk kan du se de relevante måleangivelser for alle vores rollatorer, som du kan se i eksemplet herunder.